Tips til en sikker skolevej på cyklen


Aktiv mobilitet – på cykel i skole
I dag bliver mange børn kørt til skole i bil, nogle tager offentlig transport eller går, og nogle få heldige børn cykler i skole.
Det er forlokkende at tilbagelægge skolevejen i bil, men det er meget bedre, hvis du og dit barn har mulighed for at cykle til skole. Cykling er sjovt for børn og er også sundt, da det automatisk bringer mere bevægelse ind i den ellers tit stillesiddende skoledag.
At cykle til skole kan dog være en udfordring, ikke kun for børn, men også for forældre – især i vores samfund, hvor bilen er det dominerende transportmiddel. Der svirrer sikkert mange tanker og spørgsmål gennem dit hoved:
- Hvilken vej er mest sikker, og hvor er der farer?
- Er mit barns cykel sikker nok til brug i trafikken?
- Hvordan forbereder jeg mit barn på at skulle cykle i skole?
Bare rolig, vi har samlet vigtige tips og informationer til dig, så du kan hjælpe dit barn med at komme sikkert i skole på cykel!
Lad os først og fremmest komme til bunds i et vigtigt spørgsmål: Hvorfor er det en god idé at cykle i skole hver dag?
- Du sparer benzin til bilen (og derfor også penge), og I får mere motion og bevægelse.
- Du viser dit barn, hvad en sund og aktiv livsstil er, og I tilbringer værdifuld tid sammen.
- Du sparer dig selv for besværet med at lede efter en parkeringsplads og undgår trafikkaosset ved skolen.
- Dit barn får et boost af frisk luft og D-vitamin om morgenen og er derfor mere glad og opmærksom i skolen.
- Motion er vigtig for dit barns velbefindende, styrker hjernen og sikrer en god søvn. Det fantastiske ved cykling er, at det føles mere som en leg end en sur pligt.
- At cykle til skole giver dit barn mere frihed, især hvis han eller hun er gammel nok til at tilbagelægge turen sammen med sine venner og veninder.

Tip 1: Sikkerhedstjek – vedligehold cyklen, så den altid er i god stand
Blyanterne er spidsede, skoletasken er pakket. Hvad enten det drejer sig om en udflugt eller cykelturen til skolen: Cyklen skal holdes i god stand.
For at dit barn altid er sikkert i trafikken, bør du jævnligt udføre et sikkerhedstjek på cyklen og regelmæssigt bringe den til service.
Husk: skruer/bolte, bremser, luft 1.) Er alle skruer/bolte og hurtigspændere strammet? Nogle af de vigtigste skruesamlinger finder du på frempinden, hjulene og sadlen. 2.) Kontrollér, om for- og baghjulsbremsen fungerer korrekt og ikke er blokeret. Træk et par gange i bremsegrebet, drej for-/baghjulet for at se, om bremserne fungerer rigtigt. 3.) Kontrollér dæk og hjul for ydre skader og fremmedlegemer. Fyld luft i dækkene efter behov. |
Du kan med fordel foretage cykeltjekket sammen med dit barn. Det har en vigtig læringseffekt for dit barn at hjælpe dig. Han eller hun lærer f.eks., hvilke komponenter det skal være særligt opmærksom på, og bliver bedre til at bruge hænderne selv.
I brugsanvisningen til jeres woom cykel finder du praktiske pleje- og vedligeholdelsesanvisninger samt alle tilspændingsmomenter, som skal bruges til skrueforbindelserne på jeres cykel.
Vi har lavet en trin for trin-videovejledning om cykeltjekket, som du finder her. (Hvis du foretrækker at læse om cykeltjekket, kan du finde en artikel >>her).

Tip 2: Det rigtige udstyr til skolevejen
Ud over en velholdt cykel gør det rigtige udstyr turen til skole meget mere afslappet og sikker. Vi anbefaler, at du udstyrer dit barn og cyklen med følgende tilbehør:

READY to ride! Med dette bundle bestående af READY børnehjelmen og den genopladelige READY hjelmlygte er børn fra 1 til 14 år godt beskyttet og synlige på alle eventyr. Vælg barnets ønskede hjelmfarve og den rigtige størrelse – så er du færdig! Hjelmlygten passer til alle READY hjelme.
46-50 cm (XS) | 50-53 cm (S) | 53-57 cm (M)

Vores messingcykelklokke er nem at bruge og har en kraftig og klar lyd.

Vores cykelflaske i rustfrit stål af høj kvalitet med en kapacitet på 0,5 liter er lækagesikker og nem at rengøre.

Den alsidige, lette cykelkurv til børnecyklen af BPA-frit, fleksibelt materiale kan nemt sættes fast på styret og passer til woom ORIGINAL/GO 2, 3 og 3 AUTOMAGIC og woom GO 4.

Vores kædelås af hærdet stål har tekstilovertræk, der beskytter lakken og kan låses/låses op med en firecifret kode for beskyttelse på sikkerhedsniveau 8.
- En velsiddende cykelhjelm, som vores READY børnehjelm, er helt essentiel. I nogle lande er det lovpligtigt at bruge cykelhjelm. I Danmark er det ikke lovpligtigt at bruge cykelhjelm på cykel, heller ikke for børn, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at alle bruger cykelhjelm.
- En cykelklokke er lovpligtig og giver dit barn mulighed for at gøre opmærksom på sig selv i trafikken. Børn kan nemt betjene VIENNA BELL cykelklokken med tommelfingeren, uden at skulle løfte hænderne fra styret.
- Man bliver tørstig af at cykle, især hvis I kører en lille omvej – GLUG drikkeflasken i rustfrit stål er altid lige ved hånden, så dit barn kan tage en kort drikkepause når som helst.
- Man bliver også sulten af at cykle – den smarte POP børnecykelkurv er perfekt til at opbevare snacks o.l. til (lækker-)sulten på farten.
- Hvis barnet ikke låser cyklen, mens det er i skole, er det en invitation til cykeltyve. Vores LOKKI cykellås med tekstilovertræk, der beskytter lakken, og firecifret kode yder beskyttelse på sikkerhedsniveau 8.
Tilbehør til bedre synlighed
Børn er ikke kun mindre end voksne, de sidder også lavere på cyklen. Om morgenen er efterårs- og vinterdagene desuden tit mørke, tågede og fugtige.
Derfor skal dit barn være så synligt som muligt og naturligvis også være godt beskyttet mod vind og vejr:

Genopladelige LED-cykellygter med kraftigt lys: nem montering og betjening, lyser i op til 6 timer, vejrbestandigt design. Med smart automatisk slukning. Til børn fra 3 år.

Vores cykelhandsker til koldere temperaturer med åndbar beskyttelse mod vind, vand og kulde og reflekterende woom logo for øget synlighed.
Størrelser: 13 cm (5) | 14,5 cm (6) | 16 cm (7)
- Cykellygter gør dit barn mere synligt og dermed også mere sikker på vejen til skole. Ved dårlige lysforhold skal der være lygter på cyklen, men det kan også være en god idé at anbringe ekstra sikkerhedsreflekser på cyklen eller reflekterende klistermærker på cykelhjelmen, skoletasken og tøjet.
- Lyst eller reflekterende tøj, som f.eks. vores FLARE cykelvest med reflekterende print, sørger for bedre synlighed. Derudover beskytter den dit barn mod den kolde vind og let regn.
- Varme cykelhandsker, som WARM TENS cykelhandskerne, giver åndbar beskyttelse mod vind, fugt og kulde.

Tip 3: Vælg en sikker rute til skolen
Beslutningen om, hvorvidt du skal lade dit barn cykle til skole, afhænger først og fremmest af skolevejens type og de lokale forhold.
Glem ikke, at den korteste vej ikke altid er den mest sikre. Det er ideelt, hvis ruten er så sikker og stressfri som muligt for jer begge to. Nogle gode råd:
- Undgå store veje og kryds med masser af trafik og stigninger – det kan være for meget for barnet (og dig selv), i det mindste i starten.
- Vælg hellere en strækning med mindre trafik og med så få kryds, indkørsler og tværveje som muligt.
- Når det er muligt, kan dit barn med fordel tage små omveje, hvis det betyder, at han eller hun kommer ind på rolige veje og cykelstier.
- Ved uoverskuelige, meget trafikerede vejkryds og tværveje gælder følgende: Stig af cyklen, og skub den over fodgængerfeltet.

Tip 4: Træn skolevejen på cykel, og lær dit barn den rigtige adfærd i trafikken
Du bør generelt forberede dit barn på udfordringerne i trafikken så tidligt som muligt, så det kan samle egne erfaringer.Dit barn skal lære at erkende og forholde sig korrekt ved mulige farer – det kan for eksempel være udkørsler med dårligt udsyn, bildøre, der pludseligt åbnes, og kantsten.
For at øve den korrekte adfærd i specifikke situationer bør du vælge et sikkert øvelsesområde, f.eks. en baggård eller have, en park eller en legeplads. I trafikken er det vigtigt at ...
- bremse præcist op for at være i stand til at standse i tide før forhindringer, vejkryds eller andre farer
- give tegn med hånden, når man stopper eller drejer på cyklen
- kommunikere med de andre trafikanter med blikkontakt
- kigge sig over skulderen før man drejer (pga. overhalende biler og cykler)
- give andre forkørselsret samt køre rigtigt over vejkryds uden lysregulering – det kan være en fordel at trække cyklen!
Små øvelser med fokus på cykelteknik er perfekte til at træne en speciel situation og demonstrere den rigtige fremgangsmåde. Hvis du har brug for lidt inspiration, så har vi >>sammensat et par sjove øvelser til jer her.
Der er også vigtigt, at I kører skolevejen sammen i begge retninger (da der kan være forskellige ting, man skal være opmærksom på). Du skal køre med som ledsager, indtil du er helt sikker på, at dit barn kan klare turen alene. Vær opmærksom på følgende punkter og faresteder:
- Tag dig god tid, så dit barn ikke bliver stresset og kan cykle i sit eget tempo.
- Kør så tæt på dit barn som muligt, så du hele tiden kan give nyttige tips.
- Forklar de vigtige trafikskilte på vejen til skolen, som f.eks. stop- og vigepligtskilte.
- Prøv at se vejen ud fra barnets perspektiv – børn har et dårligere udsyn pga. deres højde, og fordi de sidder lavere på cyklen.
- Før I krydser vejkryds skal I blive stående og se både til højre og venstre for at sikre jer, at der ikke kommer nogen biler.
- Hold så vidt muligt en afstand på mindst 1,2 meter til parkerede biler.
- Hold også en god afstand på omkring 1 meter til fortovskanter.
- Kør ikke hen over togspor/-skinner i en for spids vinkel (fare for at få dækkene i klemme eller glide); den sikreste måde er at krydse dem i en vinkel mellem 45 og 90 grader.
- Ved ind- og udkørsler bør man altid sætte farten lidt ned i god tid for at tjekke, om et køretøj vil køre ind eller ud.
"Børn skal ikke kun sidde sikkert på cyklen, men skal også være i stand til at forarbejde de mange indtryk undervejs, kende forskel på højre og venstre og lære ruten at kende. Børn er ofte distraherede. Det er derfor vigtigt at øve og gentage den korrekte adfærd i trafikken med regelmæssige mellemrum, indtil den sidder på rygraden", siger cykeleksperten Palfinger og tilføjer:
"Det hele kommer an på barnets alder. Forældrene skal være med hele vejen for de yngste børn, først når de er lidt ældre og har den nødvendige øvelse, kan de begynde at cykle alene i skole." Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at børn først selv tager cyklen i skole som 10-12-årige.
Så før dit barn for alvor begynder at cykle til skole på egen hånd, bør du sikre dig, at det virkelig har internaliseret ruten og den korrekte adfærd. Lad dit barn cykle foran dig på skolevejen flere gange og vise dig, at det har helt styr på tingene.
>>Du kan læse mere om, hvor der lurer farer, og hvordan dit barn opfatter trafikken i denne artikel.

Tip 5: Korrekt og bekvem transport af skoletasken
Cykler dit barn ofte i skole, kan det betale sig at købe en cykelkurv eller en bagagebærer med remme.
Apropos bagage:
Det er nemt at transportere bagage på woom NOW, vores innovative urban lifestyle bike – den er udstyret med et fastmonteret frontlad med indbygget rem, så skoletasken, skateboardet m.m. kan fastgøres helt sikkert på cyklen.
Hvis barnet bærer skoletasken på ryggen på cykelturen, kan den ekstra vægt være en udfordring – alt efter hvor stærkt og motorisk stabilt barnet er, og hvor godt det holder balancen.
Da mange elever alligevel bærer deres skoletaske på ryggen, har vi samlet et par tips til sikker transport:
- Øvelse: Før den første tur bør dit barn have prøvet at dreje og bremse med en tung skoletaske på ryggen. Kontrollér, at dit barn kan styre cyklen sikkert og holde balancen.
- Skulderremme: Dit barn skal tage skoletasken på begge skuldre og stramme remmene, så skoletasken ikke hænger løst og forstyrrer balancen. Skoletasken skal helst have bryst- og hofteremme, så den holdes endnu bedre på plads.
- Vægtfordeling: Det betyder også meget, hvordan skoletasken er pakket. Placer tunge ting, såsom bøger, op mod rygdelen i tasken.
- Vægt: Undersøg, om barnet virkelig har brug for alle tingene i skoletasken. Muligvis kan nogle bestemte ting, såsom en bærbar computer eller tunge bøger, blive liggende på skolen.
Vigtigt: Sørg for, at alt tilbehør er placeret korrekt og fast på cyklen, og at remme eller seler ikke kan komme ind i egerne. Dette gælder i øvrigt også for langt hår, halstørklæder og snørebånd.

Hvad barnet absolut ikke må gøre på skolevejen
Det skal være sjovt for barnet at cykle til skole, men der er nogle ting, det ikke må gøre. Dette må dit barn aldrig gøre på turen til skolen eller generelt i trafikken:
- Køre med en for tung skoletaske: Hvis skoletasken transporteres på ryggen, må den ikke være for tung, da det ellers går ud over balancen og opmærksomheden. Som retningslinje: Selv når den er fyldt med bøger og hæfter, bør vægten aldrig udgøre mere end 10 procent af dit barns vægt.
- Lytte til høj musik: Også selv om brugen af hovedtelefoner og musik ikke er forbudt på cyklen i Danmark, så bør du huske på, at dette påvirker barnets opfattelsesevne og opmærksomhed. Lytter barnet til høj musik, så det ikke lægger mærke til andre trafikanter eller udrykningskøretøjer, kan det selv (og andre) komme i fare.
- Bruge mobiltelefon: Lige som i bilen må en mobiltelefon ikke bruges på cyklen. Dit barn bliver distraheret, og det kan derfor ikke reagere rettidigt i nødsituationer. Hvis politiet ser, at barnet bruger en mobiltelefon på cyklen, får I en bøde.
- Lade cyklen ulåst: Barnet bør altid beskytte cyklen mod tyveri med en god cykellås, også når det bare laver et kort mellemstop for at gå ind i en butik på vejen til skole.
- Køre hensynsløst: Respekt for andre er også vigtigt på cyklen. At køre tæt op ad andre, møve sig frem eller overhale, hvor der ikke er plads nok – det går bare ikke!
- Køre ved ved siden af andre: Børn har meget at fortælle – derfor kan det være fristende at cykle ved siden af hinanden på vej til skole eller hjem igen.
- Men pas på, færdselsloven siger følgende: "Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe."
Og videre: "Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette."
Leder du stadig efter en passende børnecykel til skolevejen?
Afhængigt af dit barns alder, færdigheder, distancen til skolen og selvfølgelig også smagspræferencer kan I vælge mellem fem forskellige woom cykelmodeller – den perfekte cykel til begyndere, den sportslige allround-cykel, den fuldt udstyrede cykel til by og land og de ultimative offroad-cykler.





