Det rigtige udstyr til cykelturen med børn
Børn synes det er cool at have deres helt eget udstyr ligesom de voksne. Hvad må ikke mangle på jeres udendørseventyr, og hvad kan fint blive hjemme?

Generelt afhænger det naturligvis af turens varighed og længde. I skal have alt det nødvendige med, men ikke slæbe som pakæsler. Vi har sammenstillet en liste over nyttigt udstyr til dit barn og diverse woom tilbehør, der sørger for en ekstra portion køreglæde.
1. Cykelkurv
Snacks, yndlingsbamsen og de små naturskatte, barnet samler undervejs – på en cykeltur skal der holdes styr på lidt af hvert. Dit barn bør dog ikke cykle rundt med en stor taske på ryggen – det er ikke behageligt i længden, og den gør det også svært at holde balancen, så dit barn bruger mere energi og hurtigere bliver træt.
En let cykelkurv på styret er en meget bedre løsning; f.eks. vores smarte POP cykelkurv, som byder på rigelig plads til de mest nødvendige ting. Dit barns ryg siger tak!
Det er let som en leg at sætte cykelkurven fast på styret og tage den af igen. Derfor kan barnet også nemt tage den med, når eventyret fortsætter til fods i stedet for på to hjul. Med de sjove POP ONS pins, der fås som ekstraudstyr, kan dit barn udfolde sin kreativitet og give cykelkurven et individuelt look.
2. Drikkeflaske
Børn elsker at have deres egen drikkeflaske og flaskeholder på cyklen. Det ser bare sejt ud!
Holderen til vores GLUG flaske i rustfrit stål har en smart konstruktion, så dit barn nemt kan skubbe flasken ind i holderen fra siden. Dit barn har sin drikkeflaske lige ved hånden og kan altid holde en lille drikkepause, hvis han eller hun virkelig har trådt i pedalerne og overhalet dig.
Børn har et større væskebehov end voksne. Dit barn bør derfor som minimum have en flaske med vand eller usødet te med på hver cykeltur. Sørg for at holde drikkepauser jævnligt i stedet for at vente på, at tørsten indfinder sig hos dit barn.
3. Cykelklokke
En cykel-/ringeklokke er vigtig, både i naturen og på vejene. Dit barn kan gøre opmærksom på sig selv i god tid og advare andre cyklister, hundeluftere osv.: Her kommer jeg! Den melodiske VIENNA BELL cykelklokke og BING cykelklokken med den høje lyd er meget nemme at betjene og har en klar og markant tone, så dit barn med garanti ikke bliver overhørt.
Når du monterer klokken, skal du sørge for, at dit barn nemt kan nå klokken med tommelfingeren uden at skulle løfte hånden fra styret. Så har han eller hun altid et godt greb om styret og kan stadig bremse hurtigt og sikkert i tilfælde af en nødsituation.
I mange lande, herunder også Danmark, er en cykelklokke i øvrigt en del af det lovpligtige cykeludstyr. >>I denne video kan du finde ud af, hvilket andet udstyr jeres cykel skal have, når dit barn færdes ude i trafikken.
4. Cykellygter
Nogle gange har man det så sjovt på cyklen, at man helt glemmer tiden. Og nogle gange tager turen bare længere tid end planlagt. Pludselig begynder det at blive mørkt. Så gælder det om at kunne se og blive set.
De rigtige cykellygter gør dit barn mere synligt for andre trafikanter. Det er lovpligtigt at bruge cykellygter fra solnedgang til solopgang. Og de hjælper naturligvis også med synligheden i tåge og dårligt vejr. På mange cykler, især mountainbikes, hører lygter ikke nødvendigvis til standardudstyret.
Heldigvis kan du få super praktiske lygter til hurtig eftermontering, f.eks. vores CYCLOPE cykellygter. De kan fastgøres på jeres cykler uden værktøj og oplades vha. et USB-kabel.
5. Det rigtige tøj
Det rigtige tøj afhænger af årstiden og vejrforholdene. Det er også værd at bemærke, at det er meget individuelt, hvordan vi opfatter temperaturer, og at vi får det varmere under fysisk aktivitet.
- Vejrudsigt
Ud over en velholdt cykel og valget af en rute, der er egnet til børn, omfatter den gode turplanlægning også et kig på vejrudsigten. Så du er sikker på, at I kun medbringer tøj, der virkelig er brug for.
- Skiftetøj
Det er aldrig en dårlig idé at tage et ekstra par cykelstrømper med: nogle gange er det simpelthen bare for fristende for dit barn at udforske en stor vandpyt!
Medbring også altid en ekstra T-shirt – hvis barnets T-shirt bliver våd under leg i åen, bør det under ingen omstændigheder køre videre uden T-shirt, da der så er risiko for solskoldning. En våd eller svedig overdel føles ubehagelig, og den kan også køle kroppen ned, især når man kører hurtigt ned ad bakke eller i skygge.
- Temperaturtest
Hvis I starter om morgenen eller formiddagen, anbefaler vi at foretage et hurtigt temperaturtjek ved at gå udenfor. Tidligt om morgenen kan det stadig være meget frisk om foråret og efteråret, og det er jo bestemt heller ikke alle sommerdage, der er lige varme. Det er i øvrigt helt okay at fryse en lille smule i starten – ellers har dit barn formentlig for meget tøj på, og det bliver hurtigt for varmt under tøjet.
I de kølige morgentimer er en let vest, f.eks. vores reflekterende FLARE vest, eller en tynd trøje, som vores langærmede OFF trøje, mange gange tilstrækkelig.
Desuden anbefaler vi at bære behagelige cykelhandsker, f.eks. vores skridsikre TENS cykelhandsker – de holder fingrene varme, og det prægede silkoneprint på håndfladerne sørger for et sikkert greb om styret på hele turen.
I denne >>artikel fortæller lægen Katrin Kollegger, hvad du skal være opmærksom på, når du tager på tur med dit barn i den kolde årstid, hvor det gælder om undgå forkølelser o.l.
6. Cykelværktøj
Man kan altid være uheldig på vejen – derfor anbefaler vi at have følgende udstyr med på jeres ture: en lille cykelpumpe, f.eks. vores AIRFLO pumpe, lappegrej, en ekstra slange og et multitool. I stedet for at slæbe alt muligt værktøj med, er det altid en god idé at tjekke cyklerne grundigt et par dage før cykelturen eller få dem serviceret på et cykelværksted før sæsonens første cykeltur.
Vi anbefaler at foretage et lille sikkerhedstjek før hver forestående tur for at sikre, at alting fungerer korrekt på cyklen. En god tommelfingerregel er at tjekke skruer/bolte – bremser – luft.
1. Er alle skruer/bolte og hurtigspændere strammet?
2. Fungerer bremserne som de skal?
3. Er der luft nok i dækkene? Har de revner eller andre skader?
7. Cykellås
Er det nødvendigt at have en cykellås med på turen? Det afhænger fuldstændig af ruten og målet. Hvis I vil besøge en eventyrlegeplads, en zoo eller et friluftsbad, så er en lås helt sikkert en god idé. Det nytter ikke noget, at jeres cykler står ulåste i alt for lang tid ved indgangen.
I kan dog undgå den ekstra vægt fra cykellåsen, hvis I for eksempel planlægger at besøge venner eller familie, hvor I har mulighed for at parkere jeres cykler i garagen eller inde i huset/lejligheden.
8. Lommetørklæder, forbindskasse, opladet mobiltelefon
Det har I også brug for: lommetørklæder eller vådservietter. En lille forbindskasse med plaster, hvis et stunt ikke helt går efter planen. Og selvfølgelig en opladet mobiltelefon. Det er en god ide at installere en cykelruteplanlægger på telefonen, hvis I skulle miste orienteringen undervejs.
Med denne lille pakkeliste er I perfekt forberedt til jeres fælles cykeleventyr.