Mange tak for dit køb!

woom GO 2 3 3 AUTOMAGIC

Har du spørgsmål om monteringen eller brugen?

FAQ

Hvor kan man bruge woom GO 2 og woom GO 3 (AUTOMAGIC)?

woom GO er en superlet allround-børnecykel, som giver dit barn mulighed for at lære at cykle på en sjov og legende måde og gradvist perfektionere sine færdigheder. Den er velegnet til cykling på asfalt såvel som til lejlighedsvise ture i naturen, f.eks. på nemt fremkommelige grus- og skovstier. Takket være det automatiske navgearsystem med 2 gear kan barnet også klare længere ture på sin woom GO 3 AUTOMAGIC.

woom GO egner sig ikke til trails eller cykelparker. Se brugsanvisningen for at få flere oplysninger.

Hvilket tilbehør og hvilke reservedele kan jeg få til woom GO 2, 3 og 3 AUTOMAGIC?

Du kan udstyre woom GO 2 og woom GO 3 (AUTOMAGIC) med følgende tilbehør:

- VIENNA BELL cykelklokke og BING cykelklokke

- POP børnecykelkurv

- SNAP click-on skærme (vælg den rigtige størrelse til jeres cykel)

- CYCLOPE cykellygter

- LEGGIE støtteben (størrelse S)

- GLUG flaske i rustfrit stål (kan kun monteres på woom GO 2 uden skærme!)

Du kan også udstyre din woom GO 3 (AUTOMAGIC) med en PICKUP bagagebærer (kan monteres på cykler både med og uden skærme).

Dette udvalg af tilbehør samt mange andre passende tilbehørsdele kan du købe i vores onlineshop.

Hvis en del er blevet slidt og skal udskiftes, har vi et stort udvalg af originale reservedele i vores reservedelsshop, f.eks. greb, vores styrevinkelbegrænser, Schwalbe slanger og meget andet.

OBS: woom GO 3 AUTOMAGIC har en speciel kædeskærm og en lidt længere kæde. Har du brug for en ny kæde eller et ny kædeskærm, bedes du henvende dig til vores kundeservice. Alle andre reservedele, der passer til woom GO 3, passer også til woom GO 3 AUTOMAGIC.

Husk at vælge den rigtige størrelse, når du bestiller tilbehør og reservedele.

Hvilke holdere og huller har woom GO 2 og GO 3 (AUTOMAGIC), og hvad bruges de til?

På underrørets under- og overside er der to gevindhuller, som kan bruges til at placere side-clip-holderen til GLUG flasken i rustfrit stål på den ønskede side. De to gevindhuller på undersiden af kædestræberen er beregnet til montering af LEGGIE støttebenet. Der er holdere på forgaflens underside og ved sadelstræberne/sadelpinden og navholderne til montering af SNAP click-on skærmene. Derudover er der fire huller på sadelstræberne til montering af PICKUP bagagebæreren: to huller ved sadelpinden og to huller ved baghjulets nav.

Hvordan kan jeg tilpasse woom GO 2/3 (AUTOMAGIC) til mit barn ved hjælp af ABC-markeringerne?

ABC-markeringerne på styret og sadelpinden hjælper dig med at tilpasse woom GO 2 eller 3 (AUTOMAGIC) perfekt til dit barn, så det altid sidder helt rigtigt på cyklen. 

Så enkelt er det: Juster først sadelhøjden, så dit barn kan nå jorden med begge fødder og træde komfortabelt i pedalerne. Juster derefter styret, så det befinder sig i det samme område. Færdigt arbejde!

Kræver woom GO 3 AUTOMAGIC en speciel eller mere grundig vedligeholdelse end de andre woom cykler?

Nej. Det automatiske navgear kræver ikke gearhåndtag og gearkabler og skal derfor ikke indstilles eller justeres.

Da navets konstruktion er lukket, er gearet inden i navet altid beskyttet mod regn, snavs og sne samt mod ydre mekaniske påvirkninger. Tænderne er levetidssmurte og skal derfor ikke smøres. Det betyder, at gearet under normale forhold ikke skal vedligeholdes.

Kæden kan heller ikke springe af under et gearskifte, da der kun er én klinge både på navet og på pedalarmen. Kædelinjen er helt lige, hvilket muliggør en perfekt overførsel af trækkræfterne. Kæden og klingerne udsættes for mindre slid, hvilket er en positiv sideeffekt.

På trods af navets lukkede konstruktion bør du ikke bruge en højtryksrenser til at rengøre cyklen for at forhindre, at der trænger vand ind i navet. Cykler bør faktisk aldrig gøres rene med en højtryksrenser, da der ellers kan komme vand ind i lejerne.

OBS: Selvom gearsystemet er stort set vedligeholdelsesfrit, betyder det IKKE, at jeres nye woom CO 3 AUTOMAGIC ikke skal vedligeholdes. For som alle andre tekniske apparater er cykler maskiner, der naturligvis skal vedligeholdes.

For at sikre, at dit barn altid er sikkert på vejen, bør du sørge for at få jeres woom cykel serviceret regelmæssigt på et cykelværksted. Og du bør selv udføre dette lille sikkerhedstjek før hver brug af cyklen:

1. Er alle skruer, bolte og hurtigspændere strammet?

Der sidder vigtige skruer, bolte og hurtigspændere på frempinden, hjulene (unbrakoskruer/hurtigspændere) og sadlen (sadelklampe/spændebånd med quick release).

2. Fungerer for- og bagbremsen ordentligt?

Du kan teste bremsegrebene ved at trykke dem ind et par gange og samtidig dreje hjulene for at kontrollere, om bremserne fungerer korrekt (god bremseeffekt). De må ikke larme eller gnide konstant mod fælgen.

3. Har dæk og hjul synlige skader? Er der nok luft i dækkene?

Udskift beskadigede dæk eller hjul med det samme, og lad ikke barnet cykle rundt på ødelagte dæk/hjul. Er der for lidt luft i slangen, skal den pumpes op til det anbefalede lufttryk. Det er anført på siden af dækket.

I brugsanvisningen til jeres cykel finder du alle tilspændingsmomenter for skrueforbindelserne. Derudover indeholder den praktiske pleje- og vedligeholdelsesanvisninger.

I denne artikel får du at vide, hvilke andre dele du bør kontrollere med jævne mellemrum.

Hvilken funktion har styrevinkelbegrænseren?

Vores specialfremstillede styrevinkelbegrænser hjælper dit barn med at køre ligeud og beskytter mod styrt, hvis barnet kommer til at dreje styret for meget (hvilket ofte sker i denne alder). Vores styrevinkelbegrænser har et blødt, fleksibelt anslag takket være den smidige gummiring. Styret forbliver ikke i lodret stilling, hvis barnet styrter på cyklen, men lægger sig fladt ned på jorden. Det beskytter dit barn mod skader. Det kan ske, at gummiringen så går i stykker – den er så at sige et brudsted.

Hvis den går i stykker, har den ydet et stort stykke arbejde, og du kan nemt bestille en ny i vores onlineshop.

Hvorfor har woom cyklerne ikke støttehjul?

Da støttehjul er kontraintuitive for en god balance og øger cyklens vægt, har vi bevidst valgt ikke at bruge dem. De giver barnet en falsk følelse af sikkerhed og får det også gerne til overvurdere sine egne evner. Så snart støttehjulene tages af, skal det starte helt forfra med at lære at holde balancen og cykle afsted. En løbecykel er en meget bedre løsning end støttehjul. Dit barn lærer at holde balancen og bremse med håndbremsen. Når det så skifter til en almindelig cykel, skal det egentlig kun lære at træde i pedalerne. Og det gør, at barnet i de fleste tilfælde lærer at cykle meget hurtigere på denne måde.

Hvilken funktion har det grønne bremsegreb?

På vores løbecykler (woom GO 1 og woom GO 1 PLUS) og små cykler (woom GO 2, woom GO 3 (AUTOMAGIC)) er bagbremsens bremsegreb og bremseklodserne på baghjulet grønne. Farven viser dit barn, hvilken bremse det netop bruger. Dermed kommer det ikke til at forveksle for- og bagbremsen. Det grønne bremsegreb til højre bruges til at bremse baghjulet, det sorte greb til venstre bruges til at bremse forhjulet.

Bremsen på vores woom GO larmer/gnider mod fælgen. Hvad kan jeg gøre?

Hvis bremsen larmer/gnider mod fælgen, er løsningen meget nem.

Bremsekablet (bowdenkablet) på en ny cykel er endnu ret stramt. Kablet strækker sig helt af sig selv, når bremsen bruges regelmæssigt. Hvis bremsen er indstillet for stramt, kan bremsekablet let slækkes en smule vha. bremsens justerbolt. Spændingen reduceres, og bremsen åbner sig. Hvis det kun er den ene af bremseklodserne, der gnider mod fælgen, kan den løsnes vha. bremsens returfjeder/bolt. I vores video om indstilling af bremserne viser vi dig helt nøjagtigt, hvordan du skal gå frem.

Jeg kan ikke montere den venstre pedal på vores woom cykel. Hvordan kan det være?

Den venstre pedal på vores cykler har et venstredrejende gevind og skal derfor skrues i mod uret.

Hvordan plejer og vedligeholder jeg vores woom GO 2 eller woom GO 3 (AUTOMAGIC) korrekt? 

For at holde jeres cykel i god stand skal du rengøre den regelmæssigt og kontrollere vigtige skrueforbindelser, dæktrykket og bremserne. Sørg for at få beskadigede eller slidte dele repareret eller udskiftet af en cykelmekaniker/-smed. Regelmæssig service på et cykelværksted hjælper også med til at garantere, at jeres woom GO altid fungerer perfekt og er sikker. Du kan finde flere detaljer om vedligeholdelse af de enkelte cykelkomponenter og de anbefalede vedligeholdelsesintervaller i brugsanvisningen til jeres woom GO.

På vores hjemmeside finder du nyttige videoer om vedligeholdelse og fitting. Vi forklarer trin-for-trin, hvordan du tilpasser woom cyklen til dit barn, og hvordan du selv kan udføre mindre servicearbejde på cyklen.

Er der nogen ting, jeg skal være særlig opmærksom på, før mit barn bruger sin cykel?

Vi anbefaler at foretage et lille sikkerhedstjek før hver forestående tur for at sikre, at alting fungerer korrekt. En god tommelfingerregel er:
skruer/bolte – bremser – luft.

1. Er alle skruer/bolte og hurtigspændere strammet?

2. Fungerer bremserne, som de skal?

3. Er der luft nok i dækkene? Har de revner eller andre skader?

Sørg også for, at dit barn altid bærer en hjelm med perfekt pasform.

Du kan finde yderligere sikkerhedsanvisninger i brugsanvisningen til jeres woom GO 2 eller woom GO 3 (AUTOMAGIC).

Hvilket formål har holderen på sadlen på woom GO 2 eller 3 (AUTOMAGIC)?

Det er en GoPro-holder, som giver rigtige cykelfans mulighed for at montere et GoPro-kamera for at filme rytterne bag dem på de fælles cykeleventyr. Den tilsvarende adapter til fastgørelse af Go-Pro-kameraet på holderen bør som standard være inkluderet i leveringsomfanget for dit Go-Pro-kamera; der kræves ingen ekstra holder. Hvis du ikke længere har den medfølgende adapter, kan du købe den separat online eller hos en specialforhandler.

Har du problemer med at samle cyklen? Har du opdaget en defekt? Har du andre spørgsmål?

Så skriv til vores kundeservice via denne kontaktformular, eller ring til os på +43 1 3585803 (pris afhænger af udbyder og land/region). Vi hjælper dig gerne videre!

Jeg ønsker at returnere vores woom GO. Hvordan gør jeg det?

Er du ikke tilfreds med jeres woom GO, eller er den for stor eller lille, kan du returnere den inden for 30 dage. Returnering er gratis inden for EU. Yderligere informationer om din fortrydelsesret finder du her.

For at sende jeres woom GO retur, bedes du gøre følgende:

1. Udfyld denne returneringsformular for at registrere din returnering.

2. Pak cyklen ind i den originale emballage iht. emballageanvisningerne på bagsiden af retursedlen, og vedlæg retursedlen sammen med forsendelsen.

3. Placér returetiketten, som du modtager af vores kundeservice via e-mail efter registreringen af returneringen, uden på kassen. Du kan derefter sende kassen gratis til os fra en GLS-shop i din nærhed.

4. Send os venligst trackingnummeret for din forsendelse via e-mail til woom@woom.com, så vi kan spore din returforsendelse.

5. Når vi har modtaget og kontrolleret din returforsendelse, godskrives beløbet iht. den betalingsmåde, du brugte ved købet.

Forlæng garantien fra 2 til 10 år.

Korte videoer med hjælp

Disse produkter passer til woom GO:

READY børnehjelm
READY børnehjelm

Vores smarte cykelhjelm i 3 størrelser til børn fra 1 til 14 år. Sidder perfekt, beskytter hele hovedet og er nem at tage af og på. Også egnet til børn, som kører på skateboard eller løbehjul.

46-50 cm (XS) | 50-53 cm (S) | 53-57 cm (M)

699,00 kr.
LEGGIE Kickstand
LEGGIE Kickstand

Vores innovative LEGGIE støtteben passer til alle woom ORIGINAL/GO/EXPLORE/OFF/OFF AIR/UP bikes (undtagen woom ORIGINAL/GO 1). Det er IKKE inkluderet i leveringsomfanget for vores cykler.

179,00 kr.
SNAP click-on skærme
Modelår fra 2020
SNAP click-on skærme

Vores skærme til woom EXPLORE og woom GO/ORIGINAL cykler fra 14 til 26 tommer kan nemt sættes på og tages af igen og beskytter perfekt mod stænk.

349,00 kr.
PICKUP bagagebærer
Modelår fra 2020
PICKUP bagagebærer

Den lette og robuste bagagebærer til woom ORIGINAL, woom GO, woom EXPLORE og woom NOW er nem at montere og har en indbygget refleks. 

Kontrollér, om jeres woom bike er kompatibel med bagagebæreren. Se beskrivelsen af bagagebæreren nedenfor for yderligere oplysninger om kompatibilitet og størrelse. 

379,00 kr.
BING cykelklokke
BING cykelklokke

Vores cykelklokke af aluminium er nem at bruge og har en kraftig og klar lyd.

119,00 kr.
GLUG flaske af rustfrit stål + flaskeholder
GLUG flaske af rustfrit stål + flaskeholder

Vores cykelflaske i rustfrit stål af høj kvalitet med en kapacitet på 0,5 liter er lækagesikker og nem at rengøre.

229,00 kr.
BEAM cykellygter
NYHED
BEAM cykellygter

Genopladelige LED-cykellygter med kraftigt lys: nem montering og betjening, lyser i op til 6 timer, vejrbestandigt design. Med smart automatisk slukning. Til børn fra 3 år.

369,00 kr.
LUMI reflekterende klistermærkesæt
LUMI reflekterende klistermærkesæt

Dit barn kan nemt gøre cykelstellet på sin woom GO mere personligt med vores reflekterende klistermærker af høj kvalitet. Sættet indeholder to ark med klistermærker.

119,00 kr.

Kunne du ikke finde det, du ledte efter?

👋 Sig hej til mere cykelglæde i din indbakke!