Spring til hovedindhold

NYHED: woom EXPLORE til børn fra 6 til 14 år – oplev den her!

Mountainbiking

Skal dit barn have en woom ORIGINAL eller en woom OFF?


Sarah Schwarz,
2.10.2023

Den rigtige cykel til dit barn! woom bikes sikrer ubegrænset køreglæde i parken, off-road eller på en afslappet cykeltur i byen. Simpelthen overalt.

Fra cirka 6-årsalderen kan I vælge mellem vores allroundtalenter, woom ORIGINAL cyklerne, og vores woom OFF mountainbikes (med eller uden affjedret forgaffel). Hvilken cykel passer til dit barn? Vi kan hjælpe dig med beslutningen:

Føler dit barn sig rigtig godt tilpas i sadlen og elsker at cruise på stierne i cykelparker? Er du selv vild med at køre mountainbike og være offroad, og vil du rigtig gerne dele din passion for mountainbiking med dit barn? Så er beslutningen nem.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt dit barn skal have en woom ORIGINAL eller en woom OFF, skal du tænke over hvilket formål cyklen skal bruges til. Svar på følgende spørgsmål:

  • Hvor cykler dit barn?
  • Hvor langt cykler dit barn?
  • Hvordan er underlaget?
  • Hvor mange penge vil du bruge?
  • Kører du selv mountainbike?

woom ORIGINAL er en god allroundcykel og derfor egnet som transportmiddel i hverdagen, for eksempel til at cykle i skole, besøge venner eller til barnets første opdagelsesture i naturen.

  • Den smidige styrgeometri gør det let at holde balancen og giver god kontrol over cyklen.
  • De lette dæk betyder, at cyklen ruller rigtigt behageligt og er egnet til en meget bred vifte af anvendelser. Dækkene giver et rigtig godt vejgreb på asfaltveje, skovbunden og grusstier. Selv i vådt vejr får dækkene godt fat i underlaget.
  • Punkteret? Så skal hjulet af. Med hurtigspændere er det nemt at tage hjulene af og på.
  • Sadlen kan nemt justeres ved hjælp af den lange hurtigspænder.
  • V-bremserne er de mest velegnede til hverdagens cykelture i byen, parken og skoven. De har lav vægt, er nemme at vedligeholde og er en god økonomisk løsning.
  • Børn vokser hurtigt, ingen tvivl om det! Med den justerbare frempind kan du justere længden og højden på cyklen, så den passer perfekt til dit barn.
  • Med et drejegreb, der er let at betjene (microSHIFT eller SRAM), og syv eller otte gear har woom ORIGINAL cyklerne et bredt gearområde, der gør dem egnet til mange forskellige anvendelser. Det gør det nemmere at træde i pedalerne og dækker de mange krav, som børn har til cykling.
  • Det er muligt at montere praktisk tilbehør som SNAP click-on skærme og PICKUP bagagebæreren.
  • woom red, sunny yellow, woom green, sky blue, purple haze, mint green, midnight blue og moon grey – det er de seje farver, som woom ORIGINAL cyklerne fås i, alt efter størrelsen. Og hvad er dit barns yndlingsfarve?

Planlægger du derimod offroad-ture, længere cykelture eller cykelparkbesøg med dit barn? Så er den mere robuste woom OFF det, du skal gå efter:

  • Stellet er optimeret til en sporty siddestilling og en dynamisk kørestil.
  • Carbon-forgaflen er ultralet og har høj vridningsstyrke. Det gør den ekstremt stabil og dermed ideel til opdagelsesture off-road og på ujævnt underlag.
  • Hjulene er monteret med slidstærke aksler, som sikrer, at de sidder rigtig solidt i stellet – perfekt til barske offroad-nedkørsler.
  • De brede MTB-dæk giver en komfortabel og sikker kørsel, også på længere ture. De kraftige dæk er meget letrullende, og så kan man køre på dem med mindre lufttryk. Det betyder, at vibrationer og stød fra ujævne underlag dæmpes, hvilket skåner dit barn.
  • Det grove dækmønster har et godt greb selv på løse og våde overflader – dit barn får en sikker køreoplevelse.
  • Med SRAM X5 skiftegrebet kan barnet nemt skifte mellem de ni gear med tommelfingeren.
  • Der er en Narrow-Wide klinge, der forhindrer, at kæden hopper af, selv på de mest krævende stier.
  • De hydrauliske skivebremser er meget effektive og gør det nemt for dit barn at bremse i vanskeligt terræn. En eller to fingre er nok til at opnå den optimale bremseeffekt, så dit barn altid har et godt greb om styret med resten af sine fingre, altså helt ideelt til offroadcykling. Selv under våde og mudrede forhold opnår skivebremser en rigtig god bremseevne. Skivebremser er dog lidt tungere og bør regelmæssigt serviceres af en fagmand for at sikre, at dit barn altid er sikker på cyklen. Skivebremser i høj kvalitet har selvfølgelig også en lidt højere pris.

Vores konklusion

woom ORIGINAL er en alsidig følgesvend på forskellige typer terræn og til de første længere opdagelsesrejser. Mulighederne for at indstille cyklen garanterer køreglæde i mange år.

woom OFF er mere en specialist og det rigtige valg til at dele din offroad-passion med dit barn. De meget robuste komponenter er designet til kørsel på ujævnt underlag og offroad. Ikke desto mindre kan dit barn også sagtens bruge sin mountainbike i byen, som du kan læse mere om her.


Er du ude efter flere eventyr og insidertips?