Spring til hovedindhold

NYHED: woom EXPLORE til børn fra 6 til 14 år – oplev den her!

Produkter

Den seneste nyhed fra woom

Efter en intensiv udviklingsperiode og utallige testkørsler kan vi nu præsentere vores helt nye cykelmodel – woom EXPLORE. Et blik bag kulisserne.

Felix Schifflhuber ,
11.9.2024
Fire børn og unge på cykler fra woom

woom EXPLORE i neon coral, jungle green, magnetic blue og woom red (set fra venstre til højre).


Opdag verden med woom

woom EXPLORE er udviklet specielt til børn og unge i alderen fra 6 til 14 år. Med et unikt design, førsteklasses komponenter og stærke farver er det den perfekte bike for selvbevidste cyklister, der ønsker at udforske verden på egen hånd.

Som alle andre woom cykler er woom EXPLORE superlet, fremstillet i høj kvalitet og tilpasset til børn og unge helt ned til den mindste detalje.

Hvad gør den nye model så speciel?

En nyudviklet, ergonomisk sadel og greb, hydrauliske skivebremser fra Promax, Billy Bonkers-dæk fra Schwalbe og det sporty og moderne steldesign.

Derudover det letgående gearskifte. På woom EXPLORE 4 skiftes der gear med et drejegreb fra Shimano. Og på woom EXPLORE 5 & 6 med en trigger shifter fra MicroShift.


Nyudviklet fra bunden

Arbejdet med at designe og udvikle woom EXPLORE tog tre år. En vigtig og intensiv periode.

Det hele begyndte med en række diskussioner og omfattende markedsundersøgelser: Hvordan ser den perfekte cykel til 6- til 14-årige ud? Hvilke funktioner er vigtige for dem? Hvad vil de gerne opleve, når de cykler?

Martin Prähofer fra udviklingsteamet om udfordringerne og overvejelserne i denne periode:

"Vi ønskede at udvikle en cykel, der giver børn og unge en følelse af frihed. Der giver dem mulighed for at udforske deres omgivelser på egen hånd og tage på uforglemmelige eventyr sammen med deres venner. Hvad enten det er i byområder eller i naturen – cykling skal udvide deres verden, fremme glæden ved at bevæge sig og styrke interaktionen med andre børn og unge."

Resultatet var et koncept for en cykel, der i et og alt opfylder behovene og ønskerne hos Generation Alpha.


Intensiv udviklingsperiode

Designere, ingeniører, projektledere og mange, mange cykelnørder var involveret i udviklingen af woom EXPLORE.

"Teamwork er alfa og omega for så stort et projekt. Vi har udviklet tre helt nye cykler og sat dem i serieproduktion. Uden tæt samarbejde mellem passionerede eksperter, der alle løfter i flok, er det umuligt at klare sådan en opgave", forklarer Martin.

Konceptet lagde grundlaget for de første skitser, og ud fra skitserne opstod så en række prototyper.

Hver eneste skrue, hver eneste komponent blev diskuteret i alle detaljer og designet med stor omhu. Og blev selvfølgelig også konstant modificeret og forbedret.

Prøvekørsler var en vigtig del af denne proces.

Unge cyklister fik mulighed for at teste woom EXPLORE i praksis. Deres feedback blev implementeret i udviklingsprocessen. Så Martin og hans kolleger kunne være sikre på, at cyklen giver maksimal komfort, sikkerhed og køreglæde.

Et nyt designsprog

En række designelementer sørger for, at woom EXPLORE har et moderne, tidssvarende look, forklarer Matthias Leite-Gürtner. Han var en af hovedkræfterne bag udviklingen af cykeldesignet:

"Rørene på woom EXPLORE har et kantet look, og overrøret er kun let buet. Det passer til større børn, som gerne vil have en lidt mere voksen og sporty cykel end deres yngre søskende.

Vi har også implementeret det, vi internt kalder for 'Chrome Delete'. Ikke så meget sølv, krom og aluminium, til gengæld meget mere sort.

En anden nyhed er den diskrete branding.

Den betyder, at der er masser af fri plads på stellet, så børnene kan gøre deres cykel mere personlig med et klistermærkesæt. Vores erfaring siger os, at børn er glade for muligheden for individualisering."

Individualiseringen af woom EXPLORE er baseret på mottoet "The Frame is your Canvas". Altså: "Stellet er dit lærred". Det er en vigtig faktor i modelkonceptet. En del af det at blive voksen er at udfolde sin egen kreativitet.

4 stærke farver

woom EXPLORE fås i fire friske, stilfulde farver: kraftig woom red, magnetic blue, neon coral og jungle green.

Matthias forklarer, hvad der gør det nye farvesprog til noget helt særligt:

"Forgaflen og den bagerste del af stellet på woom EXPLORE er holdt i mørke farver. Fælgene er også helt sorte. Det betyder, at den centrale stelfarve fremhæves endnu mere.

De fire rammefarver har desuden en mat finish, som giver cyklen et helt moderne look."

Farverne blev valgt i tæt samarbejde med den internationalt anerkendte farveekspert Jen Holloway. Hvad var hendes og teamets ambitiøse mål?

"Vi ledte efter farver, som ikke kun passer til brandet, men som også appellerer til cyklens målgruppe", forklarer Jen om det komplekse farvevalg. Det var ikke den eneste udfordring:

"Det er slet ikke så nemt at sikre, at de valgte farver gør det planlagte indtryk, når de bruges til stellet. Selve lakeringsprocessen spiller i den forbindelse en meget vigtig rolle: mængden af lak, hærdningstemperaturen og materialet – der er mange faktorer, der skal tages højde for."


Førsteklasses komponenter for mere komfort og sikkerhed

woom EXPLORE er udstyret med skivebremser fra Promax. Udviklingsteamet valgte denne bremsetype af to grunde, siger Matthias:

"På den ene side var skivebremser noget, som mange børn ønskede sig. Og på den anden side gør de cyklen mere alsidig, fordi de sikrer, at den også kan bruges i let kuperet offroad-terræn."

Der blev lagt stor vægt på ergonomien under udviklingsprocessen:

"Vigtige ergonomiske kontaktpunkter som sadlen og grebene blev fuldstændig redesignet for at tilpasse dem perfekt til børns ergonomi og øge komforten under kørslen. Det er ekstra vigtigt for ældre børn og unge, som gerne tager på længere ture," forklarer Matthias.

Der blev også taget hensyn til alsidigheden ved valget af dæk:

"Billy Bonkers-dækkene fra Schwalbe er en fantastisk allround-løsning. De ruller godt på asfalt, men er også velegnede til let terrænkørsel, pumptracks og lignende. De er lidt bredere end normale dæk, hvilket øger kørekomforten, og efter min mening ser de simpelthen bare cool ud.

Komponenterne gør det muligt at udforske enhver form for terræn – altså at 'explore‘ omgivelserne. Deraf også navnet på cyklen. woom EXPLORE er den perfekte cykel for børn og unge; den sætter dem i stand til at udforske verden omkring dem og tage deres første skridt hen imod mere uafhængighed og selvstændighed."