Spring til hovedindhold

Fra 28.12.2024 til 6.1.2025 ingen forsendelser på grund af lageropgørelse. Tak for din forståelse!

Lær at cykle

Fødderne på pedalerne: Lær at cykle på kun 15 minutter

Så er det nu, vi træder til! Vi forklarer dig, hvordan du med fire trin lærer dit barn at cykle.

Daniela Rodriguez Bonelli
For rigtigt at lære at cykle, skal man også have det sjovt.

Skridtet fra løbecykel til cykel er mindre, end man lige går og tror. Når børnene først har lært at holde balancen på en løbecykel, klarer de nemt overgangen til en normal cykel.

Først anbefaler vi en lille indledende øvelse: Vis dit barn på en opløftet cykel, hvordan man sætter baghjulet i bevægelse ved at dreje på pedalarmen.

Efter et par omdrejninger med pedalerne har de fleste børn forstået princippet og vil nu prøve at køre selv.

Før dette er det dog bedst at vise barnet den grønne bagbremse. Forklar, at man altid skal bremse med den først. Hvis dette går godt, kan man supplere med den sorte forbremse.

Så er det tid til at sætte af: Blikket vendes fremad, mens mor eller far støtter let med en hånd på skulderen eller sadlen. Med jævne mellemrum skal bag- og forbremserne afprøves.


Hvad skal dit barn bruge til at cykle?

Meget vigtigt: For at gøre det sjovt fra starten har dit barn brug for en børnevenlig og korrekt justeret cykel. >>I denne artikel hører du om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en børnecykel.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af wooms cykelstørrelser dit barn skal bruge, kan du prøve vores hjælpsomme cykelfinder. Med denne kan du på bare et par sekunder finde den rigtige woom-cykel til dit barn!


Meget vigtigt: Derfor skal dit barn altid bruge en godt siddende hjelm. Vores prisbelønnede KIDS hjelm er specielt udviklet til børnehoveder og sidder derfor ekstra godt. Den råder også over en række sikkerhedsfunktioner, og takket være den dybtliggende hjelmskal yder den god beskyttelse hele vejen rundt.

Som standardudstyr bør man desuden have velsiddende cykelhandsker ogskridsikre, lukkede sko.

Albuebeskyttere og knæbeskyttere kan især for nybegyndere også vise sig meget nyttige.


Trin 1: Træde i pedalerne

Forud for den egentlige øvelse er det smart at bruge barnets nysgerrighed til at forklare funktionerne hos cyklens vigtigste komponenter. Det gør det hele mere håndgribeligt for dit barn og dermed nemmere!

Tip:

#1: Det kan fremme forståelsen at vise barnet, hvordan pedalarmen bevæger det bagerste hjul: Løft cyklen op og drej pedalen rundt så hurtigt som muligt. Og brug så bremsen til at standse hjulet.

Tip:

#2: Sadelhøjden bør indstilles, så begge barnets fødder kan nå jorden, når barnet sidder i sadlen. Kun hælene skal have lidt luft under sig.

Tip:

#3: Støt barnet med en hånd på skulderen eller sadlen under de første par forsøg. Kun ganske let, uden at holde for godt fast. Og undgå helt at bruge støttehjul. Balancen kommer automatisk, når først man får en smule fart på.

Trin 2: Køre på cyklen

Nu nærmer det store øjeblik sig! Forsøg kun at støtte dit barn meget let ved skuldrene eller sadlen, så det tydeligt kan mærke fremdriften ved egen kraft.

Tip:

#1: Så snart barnet kan træde i pedalerne, kan du af og til fjerne dine hjælpende hænder helt og lad barnet køre et lille stykke alene.

Tip:

#2: En optimale øvebane vil være en let skrå vej med nok plads og uden forhindringer såsom kantsten.

Trin 3: Yde tryghed

Under de første par meter er det vigtigt at løbe med ved siden af barnet, så du på rolig vis kan bremse cyklen eller hindre barnet i at vælte.

Efter et par forsøg kan du opmuntre dit barn til selv at prøve at bremse.

Tip:

Ren instinktivt bremser børn helst op med fødderne. Derfor bør du snarest muligt og på legende vis lære barnet at bruge det grønne bremsegreb rigtigt! Først opbremsning – og derefter fødderne på jorden: Sådan standser man nemmest!

Trin 4: Cykle på egen hånd

Det sidste skridt på vejen ud på tohjulede eventyr er at cykle alene. Er man opmærksom på et par småting, går det som en leg!

Tip:

#1: Ethvert barn sit foretrukne ben. Sparker det til grankogler med sit venstre eller højre ben? Med dette ben skal barnet træde i pedalen efter at have sat fra. Pedalen skal derfor sættes i en såkaldt klokken 1-position. Barnet skal altså op på sadlen, dreje pedalen hen i den rigtige position, sætte foden på pedalen og træde ned, mens det sætter fra med den anden fod.

Tip:

#2: Barnet kan også øve med at starte cyklen lige som på løbecyklen: Lad cyklen rulle, og når der er fart nok på, sættes fødderne på pedalerne!

På udkig efter flere eventyr og insidertips?