Spring til hovedindhold

NYHED: woom EXPLORE til børn fra 6 til 14 år – oplev den her!

Presseaussendung

Produktnyhed hos woom: woom begynder et nyt kapitel – med lanceringen af woom EXPLORE

9.9.2024
  • Ny allround-cykel fra woom med et helt nyt look i tre størrelser til børn fra 6 til 14 år
  • Børnevenligt steldesign, sporty geometri
  • Komponenter af høj kvalitet: 7 eller 8 gear, Billy Bonkers-dæk fra Schwalbe og nye greb gør cyklen behagelig og sikker at cykle på.
  • En gamechanger i forhold til siddekomfort: den nye sadel designet i samarbejde med Selle Royal
  • 4 stærke farver med mat finish: woom red, magnetic blue, jungle green og neon coral


Wien, 10.09.2024: woom præsenterer sin helt nye allround-cykel, der er udviklet specielt til børn fra 6 til 14 år: woom EXPLORE. Med komponenter af høj kvalitet og et markant steldesign henvender woom EXPLORE sig til større børn, der ønsker at udforske verden på egen hånd. Den lette cykel til alle terræner giver børn en behagelig og intuitiv cykeloplevelse – både i byen og på landet. Med et klart fokus på komfort, sikkerhed og stil skiller den nye woom EXPLORE i fire stærke farver sig klart ud fra tidligere woom allround-modeller og sætter nye standarder på markedet for allround-børnecykler.

"På baggrund af feedback fra vores kunder og forhandlere og resultaterne af en omfattende markedsundersøgelse satte vi os for at udvikle en woom cykel til børn fra 6 år og opefter, som adskiller sig tydeligt fra woom cyklerne til yngre børn. Efter tre års intensivt udviklingsarbejde introducerer vi nu woom EXPLORE på markedet; en cool hverdagscykel, som indleder en ny designæra hos woom", siger wooms marketingchef Nicole Lunzer om udviklingsprocessen bag woom EXPLORE.


Klar til at opdage verden på den nye woom EXPLORE

"Det nye steldesign med buet overrør og mere kantede stelrør giver woom EXPLORE et helt særligt og meget cool look. Den nye hjulgeometri giver en sporty, dynamisk kørestilling, der optimerer køreegenskaberne og komforten", forklarer Matthias Leite-Gürtner, produktdesigner hos woom, når talen falder på designet af den nye woom EXPLORE. Leite-Gürtner understreger desuden, at "en af de højeste prioriteter under udviklingen af woom EXPLORE var at integrere komponenter, som giver både maksimal komfort og maksimal sikkerhed".

Kraftige hydrauliske skivebremser og justerbare bremsegreb sørger for pålidelig opbremsning og en sikker følelse i ethvert terræn. Selv under våde eller vanskelige forhold er det muligt at stoppe cyklen helt uden brug af mange kræfter.

De nye, slanke Ergogrips, der er udviklet specielt til børnehænder, giver et perfekt greb og gør det muligt at holde godt fast i cyklen uden at blive træt, ikke engang på længere ture. De lette og hurtige Billy Bonkers all-terrain-dæk fra Schwalbe giver maksimalt greb, uanset om det er på asfalt, grus eller skovbund, så børnene kan køre med fuld kontrol og selvtillid.

"Vi lagde også særlig vægt på sadlen. I samarbejde med Selle Royal har vi udviklet en ægte gamechanger, når det gælder siddekomfort. Den nye, ergonomiske sadel er specielt tilpasset til alle cykelstørrelser og hjælper med at gøre hver tur til en behagelig oplevelse", forklarer Leite-Gürtner.


Markant look & individuel tilpasning af cyklen

woom EXPLORE imponerer ikke kun med sine tekniske detaljer, men også med sit markante design, som er skræddersyet til målgruppen. Børn fra 6 til 14 år befinder sig i en alder, hvor man allerede begynder at udvikle sin helt egen stil, og den sporty woom EXPLORE er udviklet specielt med dem for øje og tilpasset til deres smag. Den nye cykel fås i fire farver – woom red, magnetic blue, jungle green og neon coral – med mat finish. De sorte stelkomponenter og fælge giver woom EXPLORE et sejt look.

Frit efter mottoet "Gør din cykel mere personlig!" kan unge cyklister pynte woom EXPLORE som de vil. "Med seje klistermærker til cykelstellet har børnene mulighed for at udtrykke deres egen stil og gøre cyklen til deres helt egen unikke woom EXPLORE. Det appellerer især til større børn", siger Leite-Gürtner.


Til morgendagens eventyrere

"En markedsundersøgelse i 2021 blev startskuddet til udviklingen af woom EXPLORE. Undersøgelsen viste, at der er et stort potentiale for os som brand blandt større børn. Talrige tilbagemeldinger fra vores kunder og detailpartnere har sammen med den aktuelt stagnerende markedsdynamik og voksende konkurrence haft stor indflydelse på vores nye produktlinje. Med woom EXPLORE ønsker vi ikke kun at drive innovationen fremad, men også at skabe ny dynamik på markedet og videreudvikle woom som brand på en målrettet måde", forklarer Nicole Lunzer.

Resultatet er woom EXPLORE: en woom cykel, der for første gang henvender sig specifikt til børn i alderen fra 6 til 14 år. "Det er en aldersgruppe, som ikke længere ønsker at blive associeret med barnlige egenskaber. Aldersspecifikke koder som tøj, mærkevareaffinitet og sprog påvirker deres sociale adfærd og deres strenge vurdering af, hvad der er cool eller ej", siger Lunzer opsummerende om resultaterne af markedsundersøgelsen.

Der blev taget hensyn til disse og mange andre værdifulde indsigter under udviklingen af woom EXPLORE. "Med woom EXPLORE understreger vi vores førende rolle som producent af børne- og ungdomscykler og sætter endnu en gang et benchmark i cykelbranchen. Samtidig styrker vi med lanceringen af woom EXPLORE vores betydning som brand hos større børn", fortsætter Lunzer.

woom EXPLORE er ikke bare en cykel, den er en trofast ledsager på alle eventyr. Uanset om det er i byen eller på landet, på asfalt eller på skovstier – med det lette stel, komponenterne af høj kvalitet og det gennemtænkte design er det den perfekte cykel til børn, der gerne vil udforske verden på egen hånd.

woom EXPLORE er i handlen nu. Den kan købes online og hos udvalgte specialforhandlere.

FACTS om woom EXPLORE:

  • Innovativ allround-cykel i 20, 24 og 26 tommer til børn fra 6 til 14 år i et helt nyt look
  • Nyt steldesign: sporty geometri med buet overrør og kantede stelrør for et stilfuldt look
  • Ny sadel: børnevenlig sadel, som er udviklet i samarbejde med Selle Royal – en gamechanger med hensyn til siddekomfort
  • Nye greb: endnu smallere, børnevenlige greb – for mere kørekomfort på længere ture
  • Nyt gearsystem: 7 gear fra Shimano med drejegreb (størrelse 4) / 8 gear fra MicroShift med trigger shifter (størrelse 5 & 6)
  • Hydrauliske skivebremser fra PROMAX: hurtigt reagerende bremser med høj bremseevne, som kan betjenes med let håndkraft – for maksimal bremsekontrol og endnu mere sikkerhed
  • Billy Bonkers-dæk fra Schwalbe: ekstremt lette, hurtige og letrullende all-terrain-dæk med godt greb i al slags vejr og på alle underlag


Billedmateriale:

Download-link, copyright woom GmbH

Vær opmærksom på, at billederne kun må bruges i forbindelse med artikler o.l. om woom. Mange tak!


Om woom
woom er en international børnecykelproducent med sæde i Wien (Østrig). Virksomheden blev grundlagt i 2013 af de cykelglade forældre Christian Bezdeka og Marcus Ihlenfeld i en garage i Wien. Da de ikke kunne finde en perfekt cykel til deres børn i handlen, besluttede de sig for at udvikle og bygge den selv. Med lav vægt, tidløst design, komponenter af høj kvalitet og en geometri, der er tilpasset børns behov, sætter woom nye standarder for kvalitetscykler til børn. Inden for få år er woom gået fra at være et insidertip til at være førende på markedet i Østrig. I dag er woom kendt langt ud over Østrigs grænser. I over 30 lande – inklusive USA – kører børn og teenagere på woom cykler.


Spørgsmål & kontakt:

Belinda Ableitinger, presseansvarlig woom GmbH

+43-664/888-22-837

[email protected]

https://www.woom.com