NYHED: woom OFF AIR Limited Edition er her!

Cykelhverdagen

6 tips til cykling med dit barn om vinteren

Her kan du finde ud af, hvordan du bedst planlægger en vintertur på cykel med dit barn, og hvad du skal være særligt opmærksom på undervejs.

Sarah Schwarz,
2.5.2025
Moderat motion i den friske luft er godt for både dig og dit barn – især om efteråret og vinteren, hvor de fleste aktiviteter foregår indendørs.

Kulde, regn, sjap, tåge og mørke – ture på to hjul om vinteren lyder ikke umiddelbart som en sjov oplevelse. Men med det rigtige vinterudstyr og et par forholdsregler giver cykelture jer en fantastisk mulighed for at opholde jer udendørs og få motion, også i den kolde årstid. (Det er kun, når der er isslag, at det er bedre at lade cyklen blive hjemme.)


1. Vinterudstyr til barnets cykel

Ligesom dit barn skal have et par ekstra lag på (mere om det længere nede), skal cyklen også have lidt ekstra udstyr for at gøre vinterturen til en god oplevelse.

Gør jeres woom cykel vinterklar med dette tilbehør:

SNAP click-on skærme
Modelår fra 2020
SNAP click-on skærme

Vores skærme til woom EXPLORE og woom GO/ORIGINAL cykler fra 14 til 26 tommer kan nemt sættes på og tages af igen og beskytter perfekt mod stænk.

349,00 kr.
CYCLOPE cykellygter
CYCLOPE cykellygter

Vores cykellygter med en lysstyrke på op til 25 LUX sikrer høj synlighed ved kørsel i tusmørke og om aftenen.

369,00 kr.
MUDBLOCKA skærme
MUDBLOCKA skærme

De robuste, diskrete skærme passer til alle woom mountainbikes og beskytter mod at få mudder i ansigtet.


De passer til woom OFF, woom OFF AIR og woom UP (se beskrivelsen af tilbehøret nedenfor for detaljer).

159,00 kr.

Cykellygter gør dit barn mere synligt

Gode cykellygter er lovpligtige i de fleste lande; de sikrer, at dit barn er synligt for andre trafikanter. Du kan få praktiske lygter, som er lette at eftermontere, f.eks. vores genopladelige CYCLOPE cykellygter. 

Beskyt dit barn og cyklen mod fugt og snavs

At cykle i regn og sjap kan gøre både cykel og barn meget snavsede. I vådt vejr anbefaler vi derfor at montere skærme, der beskytter barnet og bukserne mod snavs og vandsprøjt. Skærme fås i mange varianter og til forskellige formål:

I vores shop kan du med et enkelt klik bestille passende tilbehør ved bestilling af en bestemt cykelstørrelse. Og du kan selvfølgelig altid besøge vores tilbehørsshop for at finde flere produkter og tilbehørspakker.


2. Klæd dit barn på efter "lag på lag-princippet"

Klæd dit barn varmt på, men ikke for varmt! Husk på, at dit barn er i bevægelse, når I cykler – meget tykt vintertøj begrænser bevægelsesfriheden, og det får også hurtigt dit barn til at svede.

For at beskytte dit barn ordentligt mod vejret, er lag på lag-princippet en strålende idé. Brug flere tynde lag tøj, så dit barn hverken fryser eller sveder. 

  1. lag består af undertøjet og kaldes også "base layer". Tætsiddende, behageligt varmt og funktionelt undertøj transporterer fugt væk fra huden og beskytter dit barn mod nedkøling.
  2. lag, også kaldet "mid layer", kan variere afhængigt af temperaturen og bestå af flere mindre lag. Brug for eksempel er en let langærmet trøje, som vores OFF langærmede trøje, en varm fleecetrøje eller en dunjakke, når det er rigtig koldt.
  3. lag kaldes "shell layer". En funktionel jakke, der beskytter dit barn mod vind, sne og regn, er god som det yderste lag. Og fordi dit barn aldrig kan blive for synligt i den mørke årstid, anbefaler vi refleksprint på bukser og jakke, som på vores FLARE vest.
Tip:

Din egen temperaturfornemmelse er sikkert anderledes end dit barns, så lav et lille temperaturtjek inden I går ud. Ikke alle vinterdage er ens, og det gør en stor forskel i forhold til jeres tøj, om det er 2 °C eller 10 °C udenfor. 

WARM TENS cykelhandsker
WARM TENS cykelhandsker

Vores cykelhandsker til koldere temperaturer med åndbar beskyttelse mod vind, vand og kulde og reflekterende woom logo for øget synlighed.
 Størrelser: 13 cm (5) | 14,5 cm (6) | 16 cm (7)

219,00 kr.
FLARE reflekterende vest
FLARE reflekterende vest

Ultralet og sej cykelvest i høj kvalitet i sort med refleksprint, der beskytter dit barn mod kold vind og let regn.

439,00 kr.
OFF langærmet trøje
OFF langærmet trøje

Langærmet jersey i høj kvalitet lavet af bambusfibre i oversized pasform med brystlomme og refleksdetaljer.

369,00 kr.

Udsatte kropsdele som hænder, ører og fødder skal være godt beskyttet mod kulde og vind. For eksempel med vores WARM TENS cykelhandsker, der er udviklet specielt til lave temperaturer. Takket være silikoneprintet på håndfladen sørger de for et sikkert greb om styret.

Sørg for, at hovedbeklædningen er så tynd som muligt. Vi anbefaler vores FLARE kasket med reflekterende print, så cykelhjelmen ikke trykkes opad eller for langt ned i nakken. For kun en perfekt tilpasset hjelm beskytter dit barn i tilfælde af styrt. 

For at holde fødderne varme og tørre har I brug for gode vintersko: De skal være vandtætte, forede og robuste. På rigtig kolde dage er varme indlægssåler også guld værd. En skridsikker sål giver godt greb på både underlaget og pedalerne. 

Tip:

Det er aldrig en dårlig idé at tage et ekstra par cykelstrømper med: nogle gange er det simpelthen bare for fristende for dit barn at udforske en stor vandpyt!

3. Tilpas jeres rute til årstiden

En rute, der er så solrig som muligt og ikke for lang, er velegnet til en vintertur. Stier og lignende, som I allerede kender i forvejen, er gode, fordi de letter din planlægning og får dit barn til at føle sig mere sikkert.

En rute med et eller flere stop, hvor I kan få varmen, er også perfekt. Husk at tjekke åbningstiderne på forhånd, hvis I planlægger et stop på en café, et museum osv.

Husk også på, at vinterdagene er korte – så start ikke turen for sent. Hvis vejret er godt, anbefaler vi at tage ud omkring middagstid, hvor solen står højest på himlen. Så får kroppen også tilført en ekstra portion af det værdifulde "solvitamin" (D-vitamin). 

I denne artikel fortæller den >>praktiserende læge Katrin Kollegger, hvorfor det er lige så sjovt at cykle om vinteren som om sommeren, og hvorfor det i oven i købet er rigtig sundt.


4. Tilpas jeres kørestil til forholdene

Når man cykler om vinteren, medfører kulde og frost, mudder og sne en højere risiko for at vælte:

  • Blade, vejafmærkninger på asfalten, jernbanespor og brosten bliver meget glatte, når de er våde. 
  • Nogle gange strøs der grus eller sand på cykelstierne til glatførebekæmpelse, og så er det vigtigt at sætte farten ned. 
  • Læg mærke til, hvor solen skinner, og hvor den ikke gør. I skyggen er det ikke kun koldt, der er også stor risiko for isglatte steder.
  • Vær også forsigtig i skarpe sving: Det kan hurtigt sætte en midlertidig stopper for cykelglæden, hvis man kommer til at træde for hårdt i pedalerne eller bevæge styret for meget i sådanne sving.
  • Husk også på, at bremselængden er længere på våde veje.

Gør dit barn opmærksom på disse udfordringer, før I starter på turen og under kørslen; forklar, hvordan det skal reagere for at undgå at vælte.

  • Generelt gælder følgende: Sæt farten ned, og tilpas kørestilen til vejret og vejforholdene.  
  • På våde, saltede/grusede eller glatte veje er det vigtigt at bremse så forsigtigt som muligt og reducere hastigheden i god tid før sving, så I kan køre roligt gennem dem med konstant fart.
  • Når det går op ad bakker, skal man sætte fart på, flytte tyngdepunktet lidt længere tilbage på cyklen og træde jævnt i pedalerne, så baghjulet ikke skrider ud.
Tip:

En kort vintertræning hjælper til med at forbedre barnets køreteknik og sikkerhed.
Tag dig tid til at forklare dit barn, hvorfor det er anderledes at køre på glatte veje og i glatte sving. Prøv at øve at køre i vådt føre i sikre omgivelser, f.eks. i en park eller en baggård.

  • Forsøg så vidt muligt at køre uden om forhindringer som blade eller små snebunker, eller sæt tempoet ned. Skinner/jernbanespor skal helst krydses i en vinkel på mindst 45 grader for at undgå at dækkene glider.
  • Den længere bremselængde kan kompenseres ved at være forudseende og holde god afstand til andre trafikanter.
  • Når I cykler i trafikken: Vælg en sikker rute, som også passer til dit barns evner. 
  • Cykelinfrastruktur: Kontakt kommunen eller myndighederne, hvor du bor, hvis cykelstierne ikke er ordentligt ryddet om vinteren, eller hvis cykelinfrastrukturen ikke er egnet til børn. 


5. Pakkeliste til cykelkurven eller rygsækken

Rygsækken eller tasken bør ikke være for tung, men skal være stor nok til jeres udstyr og tøj. Det er godt, hvis rygsækken har et integreret beskyttelsesomslag, der beskytter den mod vandsprøjt og snavs. 

Endnu mere praktisk for dit barn er en cykelkurv til styret, f.eks. vores POP børnecykelkurv. Så kan dit barn have sine vigtigste ledsagere og ting (bamser, legetøj osv.) med på turen uden at skulle døje med ekstra vægt på ryggen.

POP børnecykelkurv
POP børnecykelkurv

Den alsidige, lette cykelkurv til børnecyklen af BPA-frit, fleksibelt materiale kan nemt sættes fast på styret og passer til woom ORIGINAL/GO 2, 3 og 3 AUTOMAGIC og woom GO 4.

329,00 kr.
POP ONS pins til cykelkurv
POP ONS pins til cykelkurv

Sæt bestående af 4 sjove pins, som dit barn kan bruge til at gøre POP børnecykelkurven endnu mere personlig.

89,00 kr.
AMIKO taske
AMIKO taske

Alsidig taske, der kan fastgøres til styret eller bæres på hoften, og som giver masser af opbevaringsplads til nøgler, proviant, smartphone osv.

314,10 kr.

Vi anbefaler dette udstyr til jeres vintertur:

  • En termoflaske med noget varmt at drikke, f.eks. te, varmer dit barn indefra og tilfører kroppen væske.
  • Når I har været på farten i et stykke tid, vil dit barn helt sikkert sætte pris på en lille snack. For når det er koldt, har kroppen brug for ekstra energi for at holde den rette temperatur.
  • Hav altid lidt solcreme og læbebeskyttelse ved hånden. Cremer med et højt fedtindhold er ideelle, fordi de også beskytter den sarte barnehud mod udtørring og kulde.
  • Velsiddende solbriller med UV-beskyttelse beskytter øjnene mod solens stråler.
Tip:

Apropos sol: Solcreme og solbriller pakkes ofte væk sammen med badetøjet, når sommeren er slut. Men man kan skam også blive solskoldet om vinteren: Sne og is reflekterer omkring 80 til 90 procent af solens stråler , og strålingen stiger med hver højdemeter.


Så hvis I er så heldige at få en særlig flot dag til jeres vintercykeltur: Sørg for at bruge solcreme med høj solfaktor (SPF 50) på alle dele af kroppen, som ikke er dækket af stof. Solcreme skal påføres ca. en halv time, før I tager af sted.

6. Plej og vedligehold jeres cykler

Især i vintermånederne udsættes jeres cykler for mange belastninger – vand, snavs og vejsalt er en aggressiv blanding. Derfor bør du regelmæssigt rengøre og vedligeholde jeres cykler. 

Det er bedst at fjerne snavs med varmt vand umiddelbart efter turen og derefter tørre cyklen af med en tør klud. Kæden skal også have en lille smule olie fra tid til anden, især hvis der allerede er rustne aflejringer på den. Tør rusten af med en klud eller svamp, og påfør derefter en fin oliefilm. Så kører det bare derudaf!


Et lille sikkerhedstjek er i øvrigt et must før hver tur, både om vinteren og sommeren. En velholdt cykel gør dit barn mere sikkert på vejen, og den gør også cykelturen meget sjovere. >>Læs mere her.


Vi ønsker dig og dit barn masser af sjov på jeres vintercykelture!