Spring til hovedindhold

Fra 28.12.2024 til 6.1.2025 ingen forsendelser på grund af lageropgørelse. Tak for din forståelse!

Produkter

Dette gør børnecykelhjelmen fra woom så unik

Med sin børnevenlighed og sit sikre design sørger KIDS hjelmen for rigtig god beskyttelse.

Felix Schifflhuber ,
4.3.2024
Grinende pige med en gul woom KIDS cykelhjelm på.

Børn har brug for en særlig hovedbeskyttelse

Børns kroppe er anderledes end voksnes. Det gælder også for deres hoveders former og proportioner.

Også deres adfærd adskiller dem fra de voksne. Deres nysgerrighed og åbne sind fører dem ud på alverdens spændende eventyr, men derfor har de brug for endnu bedre beskyttelse, når det virkelig gælder.

For at en cykelhjelm kan beskytte børn bedst muligt, skal den opfylde to krav:

Den skal være tilpasset barnets hovedform såvel som barnets behov.

Af denne grund er KIDS-hjelmen fra woom udstyret med en særlig dyb skal. På den måde beskytter den en større del af dit barns hoved end en almindelig cykelhjelm, idet også tindingerne, baghovedet og en stor del af panden er dækket.

Derudover råder den over et væld af designelementer, der øger dit barns sikkerhed.


KIDS hjelmens sikkerhedsfunktioner

Allerede i produktionsfasen kommer sikkerhed i første række. KIDS hjelmen er støbt med den særlige in-mould-teknologi, hvilket gør den superlet og samtidig ekstremt robust. Et særligt kendetegn er det hærdede visir med bikagestruktur. Dette har flere funktioner:

Først og fremmest beskytter det dit barn mod sol og regn. Deruduover forhindrer visiret også ansigtsskader, idet det absorberer stød og således giver maksimal beskyttelse i tilfælde af et frontalt styrt.

Også åbningen og lukningen af hageremmen er afgørende for sikkerheden.

Betjeningen skal være enkel og intuitiv for børn, og derfor er KIDS-hjelmens spænde udstyret med magnetlukning. Dette gør det muligt for dit barn at betjene hageremmen med kun én hånd og endda med handsker på, uden at huden kommer i klemme.

Det reflekterende logo er en vigtig sikkerhedsfaktor, når det begynder at blive mørkt. Dette sikrer høj synlighed i trafikken.

Endelig bidrager også de runde remmer til sikkerheden: Disse kan ikke sno sig og øger derfor komforten for dit barn. På den måde skal hjelmen nok blive husket hver gang.

Vigtigt for sikkerheden: den rigtige størrelse og pasform

For at kunne beskytte mod skader skal en cykelhjelm passe som fod i hose. Ligesom med cyklen bør du altså ikke købe en for stor model – i håb om, at dit barn vokser ind i den.

Begge dele skal lige fra starten have den rigtige størrelse for at sikre sjov og sikkerhed.

For at finde den rette størrelse skal du kende dit barns hovedomfang. Det kan du måle ved at placere et målebånd rundt om hovedet. >>I denne video forklarer vi i detaljer, hvordan det fungerer.

Tip:

Hvilken størrelse woom KIDS hjelm passer til mit barns hovedomfang?

46–50 cm – XS

50–53 cm – S

53–56 cm – M

Hvad er den ideelle pasform for en cykelhjelm?

På dit barns pande skal der være plads til en eller to af dine fingre. Hjelmen må ikke rykke sig for meget, når dit barn ryster sit hoved. Godt at vide: Du kan finjustere pasformen ved hjælp af nakkespændet bag på og det udskiftelige polster inden i.

Også hageremmen skal have den rigtige længde. Det er bedst at justere efter mottoet: Så stramt som muligt, så løst som nødvendigt. Du må under ingen omstændigheder kunne sætte mere end én af dine fingre mellem hageremmen og dit barns hage.

Lovprist af forældre og eksperter

KIDS hjelmen er blevet anerkendt med adskillige internationale priser. Disse omfatter blandt andre Safety Bike Award, Design & Innovation Award og Eurobike Award.

For woom medarbejderen Raffael er forældrenes påskønnelse dog næsten vigtigere end eksperternes hæder.

"Igen og igen modtager vi takkebreve fra forældre, hvis børn er sluppet uskadt fra en ulykke takket være KIDS hjelmen. Når vi læser sådan noget, gør det os naturligvis rigtig glade at vide, at der ikke skete børnene noget, og at vores hjelm var i stand til at beskytte dem."

Raffael er overbevist om, at en hjelm yder mere end bare beskyttelse. "En god hjelm er også med til at øge glæden ved at cykle." Smart beskyttelse gør nemlig ethvert eventyr endnu sjovere!

Kort sammenfattet: Hovedbeskyttelse til børn

Hvilken hjelm er bedst til børn?

For at en cykelhjelm skal kunne beskytte dit barn, skal den være tilpasset barnets hovedform og behov. Som KIDS hjelmen fra woom.

Hvilken hjelmform er ideel til børn?

Den ideelle hjelmform beskytter også baghovedet, tindingerne og panden. Af denne grund er KIDS hjelmen fra woom udstyret med en særlig dyb skal.

Hvilken er den mindste hjelm fra woom?

KIDS-hjelmen fås i størrelserne XS, S og M. Den mindste størrelse – XS – passer til børn med et hovedomfang på omkring 46 til 50 cm.

Fra hvilken alder skal mit barn bruge cykelhjelm?

Børn er klart bedst beskyttet, når de bruger cykelhjelm. Derfor anbefales det lige fra starten, at man bruger hjelm. Det vil altså sige, allerede før de selv træder i pedalerne, men blot sidder med på cykelstol eller bag på i anhænger.

Er du på udkig efter flere eventyr og insidertips?